
Byg, Plan og Erhverv har dog vurderet, at der i projektet Den Grønne Tråd ikke er tale om større ændringer i det bestående miljø, men at projektet har til formål at nytænke de eksisterende rammer i en ny sammenhæng. Der er tale om omdannelse og forbedringer af offentlige vejarealer, der, ligesom den nye stiforbindelse mellem by og havn, reguleres efter Vejloven.
Læs mere i notat af afdelingsleder Jan Carlsson her.
Advokat Hans Lindstrøm er desuden blevet bedt om at kommentere afgørelsen og vurdere, om der er lokalplanpligt. I et notat om sagen skriver han:
"På baggrund af den gennemgang af reglerne og praksis på området, som jeg nu har foretaget, så er jeg tilbøjelig til at mene, at jeg ligesom forvaltningen ville have vurderet, at der ikke foreligger lokalplanpligt. Ved denne vurdering lægges der vægt på, at områdets grundlæggende karakter ikke ændres, projektet tager udgangspunkt i de foreliggende rammer, som forskønnes og indrammes på forskellig vis, men jeg tror, at jeg ville have vurderet, at der ikke sker så væsentlige ændringer i det bestående miljø, så det vil udløse pligt til udarbejdelse af en lokalplan. I vurderingen ville også indgå, at offentligheden i udstrakt grad har været involveret i projektet."
Læs hele advokat Hans Lindstrøms notat - om hvorvidt Svendborg Kommune skulle udvikle en lokalplan eller ej - ved at klikke her.