Det gode byliv



"Der er behov for at skabe sammenhæng mellem bymidte og havn gennem vedkommende og tilgængelige byrum for alle. Rekreative, dynamiske hverdagsrum,der indbyder til ophold, bevægelse og møder mellem mennesker"
- citat fra strategiplanen for overgangszonen mellem bymidte og havn.

Vejanlæg, banearealer og manglende forbindelse er barrierer, som i dag afskærer Svendborg bymidte fra byens havneområde og gør det svært at udnytte havnens rekreative muligheder. Den Grønne Tråd er et innovativt byrumsprojekt, der fysisk, mentalt og symbolsk skal forene byen, så Svendborg igen bliver ’en by ved vandet’. Målet er at øge Svendborg bymidtes attraktion som dynamisk kultur- og handelscenter ved at etablere en ny forbindelse mellem bymidte og havn og tilføre en række eksisterende byrum nye kvaliteter af æstetisk og oplevelsesmæssig værdi.

Her på bloggen kan du løbende finde informationer om udviklingen af den nye forbindelse mellem Svendborg bymidte og havn. I menuen i højre side kan du dykke ned i detaljerne i projektet, historien og planerne for fremtiden.

7. jan. 2014

Så er vi i gang!

Anlægsprojektet for det nye byrumsforløb, Den grønne tråd, er netop skudt i gang. Projektet starter med omdannelsen af Torvet, Lille Torv og en bid af Ramsherred. Denne del af projektet forventes færdig i løbet af et år, og der vil gennem hele perioden være adgang til butikker og restauranter.
Igangsættelsen af projektet betyder også at der ikke kan parkeres på Torvet i anlægsperioden. Kunder og butiksansatte henvises i stedet til at parkere i eksempelvis rådhusgården eller ved den gamle stationsbygning.
Selvom anlægsarbejdet i en periode vil fylde i gadebilledet, er idéen at det nye byrumsforløb skal styrke både gågadenetværket og handelsmiljøet, og på sigt skabe en mere attraktiv bymidte.
Torvet, set fra Torvestræde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar