Historie - by og havn

Området mellem Møllergade og havnen fra Havnegade i nord til Frederiksgade i syd – det vi her kalder overgangszonen mellem bymidte og havn – har spillet en interessant rolle i Svendborgs udvikling fra middelalderens handelsby til nutidens postindustrielle by.

Det tidligste Svendborg udviklede sig omkring den bakkeø, som ligger mellem lavningen Dronningemaen, der nord for middelalderbyen strækker sig ind fra Sundet mod vest, og det lavere terræn der ligger syd for middelalderbyen omkring Skattergade. Bakkeøen stikker som en tydelig knude i terrænet frem mod det sted, hvor sundet er snævrest og dermed lettest at kontrollere. Indenfor dette forholdsvis lille område udviklede Svendborg sig i de første mange århundreder. Middelalderbyens var mod de lavere arealer afgrænset af voldgrave og palisader. Mod øst, sundsiden gav den stejle kystskråning en god hjælp til forsvaret af byen. Netop dette stejle terræn er det vi kalder overgangszonen. Oprindelig lå stranden tæt på kystskrænten og omgav en vig, godt beskyttet af den lille Koholm, senere Frederiksøen.

Torvet omkring 1830

På toppen af bakkeøen, langs den nord-sydgående skrænt udviklede bebyggelsen sig omkring Møllergade, som var den ene af byens to hovedgader. Den anden var Gerritsgade – Brogade, som skabte forbindelse ned til byens maritime omdrejningspunkt, skibsbroen for enden af Brogade. Det var her hovedparten af varer skiftede transportmiddel fra og til skibene. Der var kun plads til ganske få ved skibsbroen. Resten måtte ankre op i vigen bag holmen og vente på plads ved skibsbroen eller omlade varer til mindre både som kunne gå ind til den række af broer der som tænder på en redekam stak ud fra kysten nedenfor kystskrænten. Det skrånende terræn op mod byen har været delt op i smalle matrikler som haver bag købmandsgårdene, hvoraf stadig Ribers Gård i Møllergade kan ses fra Toldbodvej. På dette tidspunkt, før industrialiseringen satte gang i en total omkalfatring af området, var grundlaget for det nuværende system af gader og stræder skabt. Møllergade, som nævnt, som overgang til Torvet og stræderne omkring Frue Kirke, og på tværs af Møllergade en række stræder ned mod vandet: Klosterstræde, Krøyers Stræde, Munkestræde og Hulgade. Hulgades krumning mod syd hen langs stranden gav forbindelse til Klosterplads, hvor Gråbrødreklosteret lå, eller rettere havde ligget indtil reformationen. Siden blev det skole og senere igen forsvandt såvel skole som klosterkirke i forbindelse med jernbanens ankomst til Svendborg i 1876.

Torvet i 1929 - Niels Hansen Jacobsens "Havfruer, der laver Malstrøm"

Muligheden for dette voldsomme indgreb, at anlægge station og et jernbaneterræn mellem middelalderby og den åbne kyst gav sig da den gamle skibsbro for enden af Brogade ikke længere kunne imødekomme den moderne tids krav. Fra midten af 1800-tallet blev der etableret en række regelmæssige dampskibsforbindelser til Svendborg og havnen havde allerede forinden udviklet sig til en af landets mest driftige erhvervshavne, med en vældig hjemmehørende handelsflåde. Der var behov for en betydelig udvidelse af havnen i takt med industrialiseringens fremvækst og som forudsætning for at den kunne udvikle sig i Svendborg. I kraft af de topografiske forhold, med et begrænset bagland til havnen, måtte der indvindes land for at give plads til kajer og havnearealer. Det første skridt var at bygge en mole fra skibsbroen i syd til Nyhavn, en mindre bro der var etableret ud for den nuværende Havnegade. Her var en af den tidlige svendborgensiske industrialismes pionerprojekter: en cikoriefabrik, som dog hurtigt måtte give op, og som siden har været katolsk kirke. Bag molen blev der fyldt op på den gamle strand. De mange små broer, haver og lysthuse forsvandt og området forvandlede sig til station, jernbaneterræn, gader og veje, tømmer- og kulpladser, told- og vejerboder, kvægtorv og den kaj vi kender som Jessens Mole.

Krøyers Have 1933

Fra anlæggelsen af Jessens Mole i 1872-77 og frem til starten af 2000-tallet har overgangszonens struktur med veje, stræder, jernbane og bebyggelse ligget rimeligt fast. Efter opførelsen af station, toldkammer, kvægtorv og en række mindre bygninger umiddelbart efter anlægget af Jessens Mole er der senere kommet enkelte nyere bygninger til, men hovedtrækkene er uforandrede. Den store forandring er sket efter 2000 med nedlæggelsen af al baneteræn fra Hulgade i syd til godsbaneterrænet i nord og den efterfølgende omlægning af vejnettet med Nyborgvejs nye forløb over baneterrænet, som det mest markante.