Det gode byliv



"Der er behov for at skabe sammenhæng mellem bymidte og havn gennem vedkommende og tilgængelige byrum for alle. Rekreative, dynamiske hverdagsrum,der indbyder til ophold, bevægelse og møder mellem mennesker"
- citat fra strategiplanen for overgangszonen mellem bymidte og havn.

Vejanlæg, banearealer og manglende forbindelse er barrierer, som i dag afskærer Svendborg bymidte fra byens havneområde og gør det svært at udnytte havnens rekreative muligheder. Den Grønne Tråd er et innovativt byrumsprojekt, der fysisk, mentalt og symbolsk skal forene byen, så Svendborg igen bliver ’en by ved vandet’. Målet er at øge Svendborg bymidtes attraktion som dynamisk kultur- og handelscenter ved at etablere en ny forbindelse mellem bymidte og havn og tilføre en række eksisterende byrum nye kvaliteter af æstetisk og oplevelsesmæssig værdi.

Her på bloggen kan du løbende finde informationer om udviklingen af den nye forbindelse mellem Svendborg bymidte og havn. I menuen i højre side kan du dykke ned i detaljerne i projektet, historien og planerne for fremtiden.

4. jul. 2013

I Boxen

Containerudstillingen om byrumsprojektet Den Grønne Tråd blev indviet den 11. maj på Torvet.

I Boxen byder på information om projektet, herunder en model af fremtidens torv, materialer, inventar og etapeplan.

I Boxen er åben hverdage kl. 10.00-17.00 og lørdage kl. 10.00-14.00.

Alle er velkomne og du har mulighed for at skrive dine kommentarer og give ideer. Hver dag samler vi de mange post it´s ind til brug for de overvejelser, vi gør os i forhold til den videre udvikling af byens rum.

Du kan se de endelige udsagn fra besøgende her eller under Din mening.

Udstillingen forventes i løbet af efteråret suppleret med information om udviklingsprojekterne Fremtidens havn og Tankefuld.